Keramik

Alt min keramik er skabt som unika. Det betyder, at ikke to stykker er helt ens.

Hvert enkelt værk har sit eget særlige udtryk, sin egen form og sin helt egen historie.

I keramikken har jeg fundet et sted, hvor jeg kan lege igen. Jeg holder af at blive overrasket og udfordret, når leret tager form i mine hænder, og jeg aldrig helt ved, hvor processen ender.

Keramikken er mit frirum, og derfor tager jeg ikke imod bestillingsarbejde.

Til gengæld lader jeg mig ofte inspirere af jeres ønsker, tanker og idéer. Indtil nu har jeres ønske været, at jeg deler og sælger det meste af min keramik på Facebook og Instagram. Hidtil er meget af det blevet solgt på ganske få timer.

Det er overvældende, og jeg føler mig både meget beæret og set af jer. Enkelte værker finder også vej hertil på hjemmesiden.