Helsinge malekursus 17. Og 18. April 2027

kr2,495.00
Tax included.

  

 

Weekendkursus i Helsinge 

(Adresse kommer.. )

Endelig vender jeg næsen mod Sjælland igen. Vil nigen nok mene.. kom med på dette helt særlige kursus og slip for udgifter til broen og den kange køretur til det sønderjyske 😃

En hel weekend til dig, din kreativitet og glæden ved at male.
Har du lyst til at fordybe dig, lege med farver og teknikker – og måske udfordre dig selv lidt mere, end du plejer?


Så kom med på weekendkursus i Helsinge hvor vi bruger to dage på at male, eksperimentere, lære nyt og ikke mindst have det sjovt med kunsten.


Vi mødes lørdag kl. 9.30–16 og lørdag 9.30-15


Du bestemmer retningen.

Kurset er for alle niveauer.. 


Kurset tager udgangspunkt i dine ønsker og dit niveau. Måske drømmer du om at blive bedre til portrætter? Måske vil du slippe kontrollen og arbejde mere abstrakt? Eller måske har du lyst til at eksperimentere med dekorative udtryk, serigrafirammer eller sprayeffekter.


Vi kan blandt andet arbejde med:
spartelteknikker og forskellige måder at skabe struktur på
penselstrøg og deres betydning for udtrykket
valg af maling og forståelse for kvalitet
forskellige typer lærred
lys og skygge
forholdet mellem motiv og baggrund
hvordan du finder og opbygger et stærkt motiv
detaljer, der giver et portræt liv – fra hestens særlige blik til hundens næse eller de subtile farver i skyggerne i et menneskeansigt.
Du sætter selv barren. Jeg hjælper dig med at finde vejen derhen.


Min vigtigste opgave er at få dig til at turde
Jeg er en livsglad, positiv og kreativ underviser, og jeg tror på, at vi lærer allermest, når vi tør prøve noget, vi ikke helt ved, om vi kan.
Derfor handler weekenden ikke kun om teknik.
Den handler også om at turde eksperimentere, slippe perfektionismen og opdage nye sider af sit eget maleri.


Mit mål er, at du går hjem søndag med ny viden, nye teknikker og masser af inspiration – men også med den gode følelse af:
“Det dér troede jeg faktisk ikke, jeg kunne!”


Praktisk:
Jeg medbringer pensler, paletter klude en overheadprojektoren mm du gerne må låne..
Hvis du gerne vil male efter et foto, må du meget gerne medbringe et eller flere udprint. Jeg anbefaler, at de er i et format, der er lidt mindre end A4.


Maling og ekstra lærreder kan tilkøbes efter behov.

Eller medbring dit eget.

Staffeli kan lejes. Giv besked om dette senes et par dage inden så jeg kan nå at få det med i varebilen. 

 

Tilmelding er bindende. Bliver du forhindret må du gerne selv sælge din plads videre- men giv mig gerne besked..